Digte
Et liv
Når dine øjne spejler nattens fryd
Når huden genkalder delikate strøg
Når tomheden fyldes af tankernes strøm
Skræller de barkede lag af århundreders viden
Efterlades som hammen fra et frygtløst reptil
Da mødes vi
Du og jeg
Og forstår det uforståelige
Et liv, kun ét.
Tilværelsens ulidelige lethed
Med et uforløst skrig blandes
Virkelighed og drøm
Sammen i følelsernes blender
Findeles, rystes og muteres
Du og jeg
Gennem ild og vand
Vil jeg bære
Dig
lade vandet tørre og fugte ilden
Aldrig skal du gå
Alene.
Natur
Som en torden lægger
Gaderne øde
Som en tørke skaber
Skorper af sorg
fangede du min krop
og indtog mit hjerte
Livets mening
Da jeg stræbte efter månen
Forstod du
At solen var mit mål
Så du
At livet var mit middel
Da jeg faldt i vandet
Forstod du
At bunden var mit mål
Så du
At midlet var mit liv
Når jeg rækker efter din hånd
Forstår du
At meningen er mit mål
Ser du
At livet får en mening.
Et langt liv?
Længden er ikke ligefrem proportional med
Dybden
Intensiteten kan ikke måles med
Længdens målebånd
Men giver visheden om døden
Mening
Aldrig mere skal dødens favntag
Forstås som fortabelse
Det hvide flag
De kommer om natten
Myldrende frem fra dulgte huler
Med viftende følehorn
Og trippende fødder
Snuser, vejrer og snapper
Drejer sig i en ordløs ballet
Med tungerne ude af halsen
Og øjnene vidt opspærret
Endnu en gang vifter du det hvide flag
Godmorgen
Med natten i håret
Vifter du sløvheden væk
Med et enkelt men alligevel kunstfærdigt
drej med hånden fanger du en spæd solstribe
og giver dagen mening
Sikkerheden selv
Da du hørte det
Blev du usikker
iførte dig den usikres sikre viden
blindedes af mulighedernes virvar
der tæppebombede dit indre
Giv tid!
Med den usikres sikkerhed
Indtages livet i afmålte portioner
- ikke for store
- ikke for små
men netop tilpas.
Den gyldne middelvejs terror.
Frelse
Hvis frelsen forudsætter opgør med fristelsen
Så frels mig fra frelsen
Dans med mig
Dine øjne spejler dit smukke sind
Og fokuserer på livets iboende ånd
Som en lys forårsdag med hvirvlende pollen
Byder du mig op til dans.
Jeg danser normalt ikke
Men tager gerne en svingom
Med livet
Med dig
Med mere
Livet skal leves
Når livet gør ondt
Trænger sandet ind overalt
Tætninger bryder sammen og gennembrydes
Af en sand sandstorm
Netop da er du i live.
Gennem tusinder af momenter
Gives det meningsløse liv mening
Storheden i et lille øjeblik
Overbeviser og overtaler
Livet til at leves.
Gennem forslåede landskaber i sindet
Finder livet alligevel en vej
Trods latter og smil
Fanges livet også af tristhed og tungsind
Men livet skal indtages, overtages, udtages
I alle dets insisterende farver.
Selv sort kan være smuk.
Når du er hos mig
Når du er hos mig
Er jeg større end mig selv
Og følelserne får fart
I en lomme af tillid og tro
Jeg er aldrig alene
Sammen med dig.
Tvivlen
Sejrsikker trækker tvivlen dig rundt
Vender dig og byder dig op til dans
Kan man nu også være sikker på…..
Nej – og det er netop
Skønheden ved
Livet.
Troen
Jeg er sikker på
At jeg ikke er sikker
Men jeg er ikke sikker på
At jeg er sikker
Udenfor og indenfor
Brumler livet i mol
Min usikkerhed er sikker
Barnebarn
At mærke din uselviske
Kærlighed og livslyst
Fjerner rynker fra mit sind
Og puster varm luft
Ned i mine lunger
Strømmer gennem alle mine årer
Med boblende energi
Takker jeg ja til livet
Og giver dig min hånd.
Og andre digte:
Som venner
Hvornår spørger du
Jamen hvad synes du selv?
Ingen reservationer fra min side
Vi kan vel skilles
Som venner
Hende?
Jamen hold hende udenfor
Hun har ingen betydning
Vi kan vel skilles
Som venner
Hvorfor spørger du
Jamen vi er vel vokset fra hinanden
Det er ligeså meget min skyld
Vi kan vel skilles
Som venner
Hvad spørger du
Jamen du kan bare beholde
Huset
Børnene
Sommerhuset
Vennerne
Vi kan vel skilles
Som venner
Hvorhen spørger du
Jamen vi flytter sammen
(selvom hun er uden betydning)
Hus
Børn
Sommerhus
Venner
Vi kan vel skilles
Den første gang
Uberørt som flormelis
Strøet med løs hånd
Gik du mig i møde
Gav du mig livets dybeste glød
I ryk af stormstyrke – 12 på Beaufortskalaen
Gav vi hinanden vinger
Og fløj med lysets hastighed
Op og ned. Op og ned
Slør
Gennem sløret anes dit
Ansigts monumentale skønhed
Øjnene træder knivskarpt frem
Og i din iris
Gemmer fremtiden sig
Gennem århundreder har du
Ikke stillet spørgsmål
Din tavse stolthed måtte
Bære byrden med et skjult
Smil.
Dit slør er ikke af denne verden
Og denne verden er ikke dit slør
Tear down this wall….
Murens ubrydelige massivitet
Spejler sig elegant i dine øjne
Viser verdens elendighed frem
Og kuer de modiges kamp
Dine sorte øjnes dyb
Afsøger murens hemmelighed
Leder efter en sprække af medmenneskelighed
Der kan skabe håb om en ny morgen
Gennem støvets flimrende skær
Rejser den sig i al dens vælde
Giver himlens blå renhed
Pokker i vold
To folk og en mur
Folkekarakter
Åh nej
Ikke igen
Hvorfor lige nu
Vi har jo lige
På den anden side
Når alt kommer til alt
Så går det nok…
Jamen det gør det!
Hvis vi når det
Med lysest hast drager vi mod mørket
Slår autopiloten til og lader os føre
Kaster et hastigt blik
På livet
Der haster forbi
Og forstår alt for sent
At det var det.
Hvis verden kunne tale
Midt i et bøvs af ufordøjede konflikter
Vender verden sit ansigt mod solen
Glipper med øjnene og falder
Langsomt men sikkert i søvn
Næste dag tager fortællingen fart
Ingen nye krige
ingen nye katastrofer
ingen nye sensationer
blot uendelige gentagelser
Titusinder småbørn der dør af fejlernæring
Titusinder der dør ad AIDS
Titusinder der dræbes
Titusinder der dræber
Millioner af stemmer der ikke høres
Millioner af ører der ikke vil høre
Millioner af liv der ikke leves
Verden vælger tavshed.
Menneskelig lidelse
Århundreders tavse skrig
Lægger ej gaderne øde
Årtiers blodige strøm
Opsuges af den malende kedsomhed
Pletter kan fjernes med Ajax
Livet kan fjernes med fjernsynets endeløse
Serier.
Når nok er nok
Når nok er nok
Har nok fået nok
Men når nok
Har fået nok
Har nok givet nok
Når nok har givet nok
Har nok fået nok
Og så
Er nok nok.
Når livet bryder frem
Spirende og sitrende af livslyst
tager de dagen i brug
Med et selvsikkert skrig
indtager de deres selvfølgelige
plads
i nuet
verden
i livet
i dit hjerte
Hvorfor
Du spørger mig hvorfor
Hvordan det kunne ske
Hvorfor vi intet så
Var vi døve
Blinde
Lamme
Dumme
Eller var vi bare
Spejling
Med livet i behold
Kigger jeg dybt ind i
Dit smukke indre
Føler mig frem
Og kærtegner dit bankende hjerte
Forsigtigt med tilbageholdt
Åndedræt ser jeg mig selv
Med dine øjne.
Dengang livet gjorde ondt
Du tog min hånd
Kiggede mig roligt ind i mine flimrende øjne
Og holdt mig fast
Når jeg vaklede
Med dit store overskud
Pustede du livets kraft ned
I mine lunger
Gav mig troen tilbage
På mig selv
På dig
På os
På livet
Når vi dør
En dag skal det ske
Vi skal væk
Vores livsfyldte kroppe
Vil ophøre
Vore øjne blive tomme
Vore ører blive stille
Vore munde blive åbne
Lugtende af råddenskab
Bliver vi ført bort
Og stedt til
Den evige hvile
Aldrig mere skal vi da gå hånd i hånd.
Mens vi lever
Når smilet sidder indeni
Og ikke kan holde op
Husker vi at gribe nuet
Og skider på normerne
Dit og mit liv
Kom med mig
Giv mig stille din hånd
Hold fast
Lad mig føre og føres
Gennem livets brændende labyrint
Kig ikke ned
Men lad dit blik fange himlen
Forsøg ikke at forstå
men lad dig overvælde
af livets storhed
i det små
Mærk verdens ligegyldige nysgerrighed
Og frigør dig fra pænhedens bonerte favn
Kom med mig
Og lad mig komme med dig
Stille hvisker vinden kærlige ord
Ild og vand
Gennem ild og vand
Vil jeg berede din sti
Bygge brandmure og dæmninger
Så du kan komme tørskoet
I land
Vejen ad hvilken
Mine øjne vælger
Vejen
Vi sammen skal vandre
Dine øjne sender
mig blide kærtegn
omfavner mit sind
Trofast og tillidsfuldt
Går vi sammen.
Nat
Når lyset slukkes
Og dagen er nat
Myldrer de frem
Af huler og huller
Sprækker og splinter
Hold om mig
Og lad mig hvile mit hoved
Ved dine varme bryster
Forlad os vor skyld
Som også vi forlader vore skyldnere
Morgen
Uden lyde byder
Morgenen sig til
Tag mig – gerne bagfra
Eller forfra men uden anger
Langsom skruer lyden sig op
Sender signifikante signaler
om den ny dag
der tøvende træder i karakter
Lysene forstærkes og afslører
Den allerede gamle dags
efterladenskaber
Holder støvets strimler fast
og lader sig ikke kue
Lugten af kaffe
Skruer dagens forventninger
En tand op
Om lidt er kaffen klar…..
Når blomsterne visner
Der står de
I stille majestæt
Knejsende over uklart vand
Med selvfølgelighed modtages lysets beundring
Og kastes tilbage på beskueren
Uden tøven
Med hængende hoveder
Modtager de stille dommen
Når englen har ondt i vingerne
Der stod du
Lige så stille og stolt
Sendte venlige blikke rundt
Lod din vilje ske:
Kom til mig og jeg vil guide dig gennem livet
Kom til mig og jeg vil hjælpe dig gennem livet
Der sad du
Knejsende uden hovmod
Kiggede dig roligt omkring
Høj af livets stimuli
Kom til mig og jeg vil vise dig verden
Kom til mig og jeg vil berede din vej
Der lå du
Stille. Helt stille
med øjne der intet så
spejdende ind i dig selv
Hvad gik galt?
Du glemte dig selv i uselviskhedens ridderlighed.
Når dynen holder fast
Du ligger som du har redt
Klamrende til den sidste varmelomme
Bare 5 minutter endnu
Bare 5 minutter indtil
Du møder livet med oprejst pande
Savlende snøfter du ned i puden
Lader dovent en fod
Kigge ud
Bare 2 minutter endnu
Bare 2 minutter indtil
Du tager livtag med livet
Resolut kaster du dynen til side
Sætter dig op
Og lægger dig så ned igen
Bare 1 minut endnu
Sig de ord du ved
Hvisk mig stille i øret
Så jeg mister fodfæste
Så verden drejer
Hurtigere
Hurtigere
Lad mig flyve gennem tunge skyer
Med dig i min favn
Lad mig se verden
Fra oven
Sammen med dig
Lad os udforske livet
Uden forbehold
Uden sikkerhedsnet
Uden tøven
Når vi nærmer os solen
Slap af og kig mig i øjnene
Vingerne holder os oppe
Tror jeg nok.
Da de var små
Jeg kærtegnede deres sind
med voldsomme ord
Aede deres sjæl
med kraftfulde udtryk
Jeg ville jo kun det bedste
Men magtede kun det værste
Senere lærte jeg at
Det perfekte er uperfekt
At det er i orden at være
Menneske og mild
Med mild kærlighed rækker jeg nu min hånd frem.
Når du ser mig
Som ingen anden
kaster dine øjne
forstående blik ind
i mit dybeste
Hviler roligt på oprørte følelser
Og giver plads
Når jeg ser dig
Du skal ikke være bange
Vis mig trygt
Hvem du
Er
Jeg ser dig
bliver som dreng igen
Når jeg ser dig
Forstår jeg samtidig
Mig selv
Når dagen længes
Hviskende lader solen sig sluge
Af havets dybe ro
Glider roligt ned og lægger
sig forsigtigt på bunden
Stille omfavner vandet lyset
Holder vejret
Og giver solen et smækkys
Smukke tanker
Dine øjne fortæller
Historier om alt det smukke
Årtusinders indhegnede følelser
Slippes løs i et orgie
Af lys og farver
Stolt og roligt lader du dig
Forføre
Langsomt mærker du livets bølge
Smiler forsigtigt og tager mig med.
Søvn
I et flimrende drømmesyn
Hvirvler billederne forbi
Opløses i tåget klarhed
Skaber elektriske forbindelser
Sitrer
Og falder til ro.
Det daglige brød
Bevægelserne gentages
Op og ned
Ind og ud
Frem og tilbage
Bages 1 time ved 200 grader.
Dyrenes konge
Som en brølende løvinde
Kastede du dig frådende
Over hverdagens rutiner
Optændt af idealer
Slukkede du brande
Ikke alle så dig rigtigt.
Hver dag
Hver dag
Stiller krav
din udelte opmærksomhed
skal deles
hver dag
åbner muligheder
gribes uden tøven
og bliver
hver dag
kommer efter
endnu en hverdag
Jeg elsker dig i hverdagen
Hver dag.